Carl Nielsens Camino er delt op i 12 overskuelige ruter. Du kan vælge både at gå korte ture eller hele lydvandringen over flere dage. Hvis du vil have hele oplevelsen med, så tag ruterne i rækkefølge … fra 1-12. Hver rute har et hovedtema, der griber fat i et bestemt kapitel af Carls liv. Det er først, når du har gået alle 12 ruter, at du får den fulde forståelse af Carls liv. På rute 5 vandrer du ‘u på det sort’ til Carls lykkeligste dag i fødehjemmet.
Vi har et begrænset antal piktogrammer på pæle og vejskilte undervejs. Så hold altid øje med ruten på kortet i app’en for at sikre, at du er på rette vej. Du er den blå prik på kortet. Tag lytteposterne i rækkefølge.
Carl talte hele sit liv om en bestemt fynsk klang – både i naturen, hos dyrene og menneskene. Carls smukke melodier er rygraden i fortællingen, når nutidige fynske stemmer; lige fra landmanden, historikeren, klaverstemmeren til skolepigen fortæller med. De lokale deler deres personlige historier, som på forunderlig vis sætter nyt perspektiv på Carls liv. Lodsejere viser dig vej til store naturoplevelser på steder, du aldrig har været før. Fra dybe skove til åbne marker, fra små hyggelige landsbyer til livlige byscener. Tag med os på jagten efter den fynske klang, som den lyder nu og som den lød på Carls tid.
Husk at holde frikvarterer og spisepauser undervejs og sæt fortællingen på pause, når du har brug for det. Afsæt hellere for meget tid end for lidt! Giv dig selv sig lov til at nyde turen, uden at have en bagkant.
STARTLOKATION (+ parkering):
Nørre Lyndelse Kirke
Albanivej 15A
5792 Årslev
SLUTLOKATION (+ parkering):
Højby kirke
Højbyvej 43
5260 Odense
USEEUM APP’EN
Du lytter gratis til lydvandringen ved at downloade appen “Useeum” på din telefon. I appen finder du “Carl Nielsens Camino”, så åbner du RUTE 5 Startpunktet “Nørre Lyndelse Kirke” og så er du klar til at lytte.
OPLADT?
Husk hovedtelefoner + en fuldt opladt telefon + powerbank
MAD OG DRIKKE
Husk vand og snacks. Der er indkøbsmuligheder i Nr. Lyndelse på starten af ruten og slutningen af ruten. Du kommer også forbi Højbyhus øko købmand og café. Se åbningstider på nettet.
TOILET
OVERNATNING
BRUG AIRBNB OG SHELTER APP’EN
Bestil overnatning på forhånd!
FIND SELV HJEM
Husk, at du selv skal organisere samkørsel, når du skal hjem fra der, hvor ruten slutter. Så fyld gerne bilen med dine venner, da der er begrænsede parkeringspladser. Parker en bil ved rutestart og din vens bil ved rute slut. Brug kun vores anviste parkeringspladser.
El. tjek køreplan for Fynbus, hvis du ikke har kørelejlighed.
PRAKTISK FODTØJ
Har det regnet i dagene op til vandringen må du være forberedt på våd bevoksning på dele af denne rute. Så husk praktisk tøj og kraftigt fodtøj, der tåler vind og vejr.
Skuespiller
Søren Ulrichs (Oplæsning fra Carls erindringsbog “Min fynske Barndom”).
Lokale stemmer
Mette Boddum Behrndtz (Sognepræst Nr Lyndelse Kirke), Annette og Egon Schlosser (Sortelung), Poul Andersen (Frydenlund), Maria Junghans (Historiefortæller og fødende), Inge Joiner Felland (pensioneret porcelænsmaler) og Lars Otto Kristensen (Gårdejer/Højby).
CARLS POLKA (Djævelsk version)
Komponist: Carl Nielsen
Bearbejdet af de medvirkende musikere.
Violin: Kirstine Sand
Cello: Kirstine Elise Pedersen
JEG VED EN LÆRKEREDE
Komponist: Carl Nielsen
Lyrik: Harald Bergstedt
Arrangør: Tine Louise Kortermand og Peter Sund
Vokal: Holger Lunau Sund
Marimba og vibrafon: Viktoria Holde Søndergaard
CLARINET CONCERTO
Komponist: Carl Nielsen
Arrangør: John Kristensen og Tine Louise Kortermand
Vibrafon: Viktoria Holde Søndergaard
Klarinet: René Højlund Rasmussen
Peter Sund/The Farm Music
LYDDESIGN, INTERVIEWS OG KLIP
KONCEPT, MANUSKRIPT OG INSTRUKTION
Tine Louise Kortermand
FAGLIG SPARRING OG CO-WRITER
Ida-Marie Vorre / Carl Nielsen Museet
PRODUKTION, ADMINISTRATION, KUNSTNERISK OG JURIDISK ANSVARLIG FOR CARL NIELSENS CAMINO
Tine Louise Kortermand
Foreningen Nordic Performance Art
FOTOGRAFIER APP & WEB
Historiske s/h fotografier, venligst udlånt af Museum Odense & Carl Nielsen Museet.
Naturfotografier, Rico Feldfoss og Tine Louise Kortermand
TAKKET VÆRE FONDENE
ER LYDVANDRINGEN GRATIS