Her finder du en step-by-step guide til Useeum Appen, så du kan komme godt i gang med din Carl Nielsens Camino vandretur.
1) Oplad din telefon fuldt inden du ankommer til startpunktet af din rute. VIGTIGT!!! tag en powerbank med. Appen sluger meget strøm og vandrekortet findes kun på appen.
2) Medbring egne hovedtelefoner (test om du kan få lyd igennem dine hovedtelefoner fra telefonen).
3) Download appen Useeum til din mobiltelefon før du tager ud til startpunktet af din rute.
4) Tag vand, snacks, vandrestøvler og tøj på til vejrforhold – evt. siddepude.
5) Læs på vores hjemmeside carlnielsenscamino.dk/ruter/ om den rute du har valgt at gå. Der kan være ting du skal være specielt opmærksom på; sumpet natur, toilet- og indkøbsforhold, overnatning mm.
6) Læs regler for respektfuld vandring herunder fotoet inden du går.
7) Nogle steder på caminoen kan der være dårlig signal, så hvis du vil være sikker på en god lytte oplevelse, så download den rute du vil gå inden du tager hjemmefra. (Vælge RUTE > Tryk på sky-ikonet over i højreside på rute-knappen). Hvis du har en Android telefon er det især en god idé at downloade på forhånd.
ET GODT TIP!
Hvis du har hovedtelefoner med ledning, så køb på forhånd et stereo mini-jack splitstik (med 2 sorte ringe på stikket). Så kan dig og din makker lytte til den samme telefon, hvis den ene af Jeres ikke virker. Husk også et converterstik til din telefon, hvis der ikke er minijack-input i din telefon. Du kan også dele lyden med din makker, hvis I har trådløse earplugs. Der kan være problemer med Android. Men hvis I er 2 som går sammen, så virker den ene telefon som regel altid upåklageligt … så at dele lyden er altid godt!
Al vandring på anviste skovveje er tilladt fra solopgang (kl 6.00) til solnedgang.
Bevæg dig ikke væk fra den anviste sti i app’en. Al færdsel på hele ruten er på eget ansvar.
Vis hensyn og respekt for naturen og dyrene, som lever i området. (Står du dig stille et par minutter vil du hurtigt opdage/opleve dyrelivet lige fra fugle til små kryb i jordbunden). HUSK! Du må ikke fodre heste, køer, får og andre dyr, som du møder på din vej.
Hunde skal holdes i snor.
I skovene kan der forekomme jagt. Kommer du til en skov, hvor der er sat et skilt op om jagt på gældende tidspunkt, må du ikke gå gennem skoven. Vælg derfor en alternativ rute eller gør ophold indtil jagten er ovre.
Vær opmærksom på oversvømmelser og sumpede områder på ruten i vintermånederne, der henviser vi folk til at gå en alternativ vej til lytteposten. Medbring et par plastikposer, du kan trække over dine vandrestøvler og fastholde med elastik, i tilfælde du kommer forbi et lille stykke oversvømmet sti.
Ophold dig kun på de anviste bænke/steder/stier på ruten og mindst 150 meter fra bygninger. Trænger du til en længere pause, så forlad de private skov/områder. Længere ophold i offentlige skove er dog tilladt. Læs grundigt anvisningerne under hver rute, inden du begiver dig ud på de 12 ruter, hvor du kan opholde dig i længere tid: https://carlnielsenscamino.dk/ruter/
Medbring en let siddepude. Det er ikke alle steder, der findes bænke.
Du må ikke slå telt op eller overnatte hvor som helst. Under hver rutebeskrivelse henviser vi til overnatning på shelterpladser og Airbnb i nærområdet.
Toiletter findes med ca. 1 times mellemrum langs ruterne. Læs hvor de findes på de individuelle rutebeskrivelser på vores website. Medbring eget toiletpapir.
Medbring affaldspose. Har du affald så tag det med dig. Er du i nød undervejs skal du grave dine efterladenskaber ned med din egen lille medbragte skovl. Dit brugte toiletpapir skal du tage med hjem i din medbragte ‘shitbag’ (Brug ikke husstandens skraldespande du kommer forbi). For nemhedens skyld så vær på forkant og brug vores anviste toiletter på ruten 🙂
Ikke alle steder findes der mulighed for proviantering. Læs derfor om den rute du skal gå og medbring selv vand og mad, til de specifikke ruter, hvor du ikke kan handle ind.
Vi håber, at du sammen med os, vil tage vare på stierne, naturoplevelsen, dyrenes levesteder og kulturfortællingen om Carl Nielsen. Rigtigt god vandretur.
Med venlig hilsen
Foreningen Nordic Performance Art
& Carls Venner
1) Prøv at af-installere appen.
2) Derefter downloade Useeum appen igen til din telefon og giv tilladelse til at appen må bruge din lokalitet “altid/ved brug”.
Hvis du har hovedtelefoner med ledning, så køb på forhånd et stereo mini-jack splitstik (med 2 sorte ringe på stikket). Så kan dig og din makker lytte til den samme telefon, hvis den ene af Jeres ikke virker. Husk også et converterstik til din telefon, hvis der ikke er minijack-input i din telefon. Du kan også dele lyden med din makker, hvis I har trådløse earplugs. Der kan være problemer med Android. Men hvis I er 2 som går sammen, så virker den ene telefon som regel altid upåklageligt. Så at dele lyden er altid godt.
Husk fuldt opladt telefon inden du starter din lydvandring. Medbring en powerbank så du kan lade op undervejs. (vandrekortet findes kun i appen)