Carl Nielsen begyndte at strikke i 1920, mens han komponerede sin 5. symfoni. Han brugte det som en vigtig overspringshandling, der gav ham inspiration til det videre arbejde med musikken. Strikkeriet blev intensiveret i 1922, efter at Carl Nielsen led af to hjertetilfælde. På lægens ordre måtte han hverken komponere, skrive eller læse – han måtte kun strikke. Med stor iver kastede Carl Nielsen sig da over at strikke karklude. Han hæklede røde kanter på dem, og holdt konkurrencer med sig selv om, hvor hurtigt han kunne hækle disse kanter. Kludene blev fordelt med rund hånd til venner og bekendte – og af hans brevkorrespondance kan vi læse, at der var stor rift om dem.