RUTE 1

FRA LAND TIL BY

Odense Centrum

Komponisten Carl Nielsen levede fra 1865-1931. Han blev født i Sortelung i udkanten af Nr. Lyndelse på Midtfyn og var søn af en spillemand. Carl arbejdede og levede som regimentsmusiker fra han var 14-18 år inde i Odense. Han flyttede ind til Odense i 1879, hvor byen var i eksplosiv udvikling. Fabrikker og nye bykvarterer sprang op overalt. Det var her han tog de første skridt som komponist, modnedes som menneske og oplevede sin første store kærlighed i ‘Comediehuuset’.

HVAD KAN DU FORVENTE AT OPLEVE?

Caminoen er delt op i 12 ruter. Rute 1 skal tages som en slentretur, hvor du kommer helt ned i gear. De første 5 minutter foregår på den runde bænk foran det vældige egetræ. Når du går … eller sidder på byens bænke og lytter, så tag dig tid til at nyde byens liv; skyggespillet fra træerne, folk der passerer forbi, duerne på byens tage. De små pudsige detaljer over dørene på de gamle huse i Overgade (Odenses ældste gade) Loopet i centrum tager ca 2 1/2 timer. Til dig, som elsker at vandre i et raskt tempo er der en bonustur på 5 km uden fortælling langs Odense Å ud til Fruens Bøge.

Carl beskrev de mennesker han voksede op sammen med på Fyn humoristisk og poetisk i sin erindringsbog. Lydvandringen er en symfoni af nutidige fynske stemmer; Camilla, Morten, Ida-Marie, Liva, Vigga, Jesper … er nogle af de mange fynboere, som du møder under lydvandringen. De er medfortællere og guider dig; “Rejs dig fra bænken. Kom nu går vi videre. Det her er mit kvarter … hør min historie!” Det er underfundige hverdagsfortællinger, som er med til at perspektivere Carl Nielsens liv og virke.

PRAKTISK


START/SLUT (loopet i Odense C)

Claus Bergs Gade 11
5000 Odense C
(Den runde bænk)

PARKERING START/SLUT (i Odense C)

Der er en stor parkeringskælder lige under ODEON og Carl Nielsen Museet (Claus Bergs Gade 11, Odense C). Og hvis du er med tog, så ligger banegården tæt på.

OFF. TRANSPORT TIL/FRA

OBC/Togstation, letbane eller bus

HVOR

Odense by (loopet er fra post 1-13. Når du slutter ved post 13, så gå tilbage til post 1).

Hvis du ønsker at tage Bonusturen med på rute 1, som slutter ude ved Fruens Bøge, kan du tage toget tilbage til Odense Banegårdscenter.

KM

4 km slentretur
(+ rask bonustur 5 km)

VARIGHED

2 timer (En rigtig slentretur + pauser på byens bænke). Dertil skal lægges madpakke pause i Eventyrhaven. + 1 time (Bonustur i raskt tempo til Fruens Bøge)

VI ANBEFALER 

Historierne i Odense er meget fortættede, derfor er det super vigtigt, at du sætter fortællingen på pause, når du selv har brug for et frikvarter. Vi anbefaler, at du tager et velfortjent frikvarter i Eventyrhaven, inden du tager resten af turen. Det giver den bedste oplevelse. Er du én af dem som elsker at vandre i et raskt tempo, så tag bonusoplevelsen med på 5 km ud langs Odense Å. Ruten er især skøn at opleve lige efter butikkernes lukketid, hvor byen ånder fred og der er ro til fordybelse i fortællingerne.

Transport retur
(Efter bonusvandring):

Hvis du tager bonusturen med er der forskellige sjove måder at komme retur til Odense på. Fx med Åfarten på Odense Å eller med Veteranlokomotivet fra Fruens Bøge til Odense. (Se deres hjemmesider for tider/datoer).

VIGTIGT!
Se introvideo for rute 1 inden du går.
HUSK! at medbringe hovedtelefoner, fuld opladt telefon og powerbank. (Vandrekortet findes kun i app’en)

 

TOILET

Carl Nielsen Museet eller
Odeon i kælderen
(På starten af ruten)

Ishuset ved Skovsøen/Fruens Bøge. Restaurationerne Velodrom, Jensens Bøfhus, Sortebro Kro. (Ved slutning af bonusturen. Se deres åbningstider)

 

OVERNATNING

Når Carl fik opgaver med at komponere musik, som skulle opføres i Odense, overnattede han af og til på Grand Hotel. Du kan overnatte på hoteller, Air bnb, Vandrehjem i Odense C eller hvis du tager bonusruten med er der mulighed for at campere eller leje hytter på “DCU-Camping Odense” i Hunderupskoven på slutningen af bonusruten.

Ludwig introducerer rute 1:

 

Gå hele Caminoen eller bare et loop?

Carl Nielsens Camino er delt op i 12 ruter. Rute 1 kan gås som et loop, således at du starter og stopper samme sted.

Hver rute har et hovedtema, der griber fat i et bestemt kapitel af Carls liv. Det er først, når du har gået alle 12 ruter, at du får den fulde forståelse af Carls liv. Her på rute 1 er der fokus på Carls liv fra han er 14-18 år.

 

BONUSTUR PÅ RUTE 1 (5 km)

Svung i skørterne

Er du én af dem som elsker at vandre i et raskt tempo så tag bonusoplevelsen med på 5 km ud langs Odense Å. Forenden af ruten er der en skøn fortælling om forlystelseslivet i skoven på Carls tid. Carls far har i hans lille lommebog noteret hele 27 spillejobs i Hunderupskoven. På bonusturen kan du opleve svung i skørterne.

Du også vælge at tage de næste ruter i forlængelse af rute 1.  De 12 ruter ligger som perler på en snor og der er stor variation i de 12 ruter. Læs mere her

 

Kort over ruten:

Når du har downloadet app’en til din telefon og åbnet rute 1, kan du se et detaljeret kort på den hvide pil i øverste hjørne på din telefon. Zoom godt ind på kortet, så kan du se hvilken vej du skal gå.
Bliver du i tvivl undervejs kan du altid sætte fortællingen på pause ll og tjekke vandrekortet forneden i appens menulinje. Kortet viser hvor langt du er nået på ruten og hvilken vej du skal gå.

HUSK!

Når du krydser cykelstier, letbanen og veje med lydfortællingen i ørene så vær opmærksom. Cykelklokkelyden er en god indikator på at du skal være ekstra opmærksom 🙂

Android brugere

Har du en android telefon kan du med fordel downloade lydfortællingen på den rute du har valgt at gå. Så er du også sikker på at fortællingen kører gnidningsløst … især der hvor der er dårlig signal. (Når du er inde på din valgte rute skal du trykke på sky-ikonet over i højre side på den store røde knap for at downloade fortællingen).

HUSK! når du downloader app’en til din telefon at svare ja til alle forslåede indstillinger, således at lydfortællingerne starter automatisk op, når du ankommer til posterne og den blå prik viser sig, der hvor du er nået til på ruten).

* Har du problemer med teknikken? Tryk her FAQ


Tank op inden du går! 

Husk at lade mobilbatteriet fuldt op og tag hovedtelefoner med.


Tag et frikvarter undervejs

Historierne i Odense er meget fortættede, derfor er det super vigtigt, at du sætter fortællingen på pause, når du selv har brug for et frikvarter. Vi anbefaler, at du tager et velfortjent frikvarter i Eventyrhaven, og spiser din madpakke, inden du tager resten af turen. Det giver den bedste oplevelse.

 

Takket være fondene er lydvandringen ganske gratis. RUTE 1 starter ved den runde bænk foran Odeon og Carl Nielsen Museet. Inden du ankommer til startstedet anbefaler vi, at du downloader app’en til din telefon. Husk! Fuldt opladt mobiltelefon, hovedtelefoner samt en bolle og flaske vand til pausen på bænken i Eventyrhaven. PS! Afsæt hellere for meget tid end for lidt!  Giv dig selv sig lov til at nyde turen, og sætte fortællingen på pause undervejs uden at have en bagkant. Hvis du har brug for at krudte af, så skal du helt sikkert tage bonusturen på de ekstra 5 km med på rute 1 …

 

UNDER DEN 4 KM LYDVANDRING PÅ RUTE 1 MØDER DU: 

Skuespiller:

Søren Ulrichs (Oplæsning fra Carls erindringsbog “Min fynske Barndom”).

 

Lokale stemmer:

Jakob Svinth Clausen (Landmand), Morten Birkely Ottendal (Landmand), Camilla Schjerning (Historiker ved Odense Bys Museer), Tine Louise Kortermand (Kunstner og komponist), Henrik Clement (Pianoteket/klaverstemmer), Jesper Buhl (Operasanger), Ida-Marie Vorre (Cand.mag. Museumsinspektør Carl Nielsen Museet), Peter Daniel Bang (MGK studerende/trompetist), Mona “Nuller” Voigt (Tingstedet/forpagter), Kristian Isager (Arkitekt), Niels Ryde (Musiker), Vigga og Liva Harboe Lorentzen (Pigerne fra Skt Knudsgade), Rico Feldfoss (Musiker og fotograf), Svend Arne Sørensen (Militærhistorisk Samling/Befalingsmand) og Johnny Wøllekær (Stadsarkivar, ph.d.)

 

På “Rute 1” lytter du til disse kompositioner og sange af Carl Nielsen:

Jens Vejmand, Humoreske bagateller, Maskarade, Hun mig har glemt!, Som en rejselysten flåde, Romance for violin og klaver, Carl Nielsens 5. symfoni og Carls Polka. Læs mere om musikken her

NB! Særligt er det her på RUTE 1, at du kommer til at lytte til Humoreske bagateller” og “Som en rejselysten flåde”. To helt unikke indspilninger på voksrulle og den eneste indspilning vi har, hvor Carl Nielsen spiller på klaver og underholder i venners lag.

Musikere:

Lasse Helner, Palle Hjorth, Troels Skjærbæk, Jesper Buhl, Peter Sund, Rico Feldfoss, Peter Daniel Bang, Carl Nielsen, Tine Louise Kortermand, Jørgen Dickmeiss og Ditte Fromseier.

 

Koncept, manuskript og instruktion:

Tine Louise Kortermand

 

Faglig sparring og co-writer:

Ida-Marie Vorre

 

Lyddesign; interviews og klip af lydværkerne:

Tine Louise Kortermand

 

Producer; indspilning, mix, mastering af Carl Nielsens musik:

Peter Sund/The Farm Music

 

Produktion og administration:

Tine Louise Kortermand

 

Mere om musikken på ruten